rundtomsklerose

rundtomsklerose

Om denne blog

Jeg vil via denne blog dele nyheder, erfaringer og overvejelser om sklerose og relaterede emner med dig.

For at kunne skrive en kommentar skal du tilføjes som bruger; send mig din e-mail adresse, hvis du ønsker dét. Brugere kan logge sig ind med deres e-mail adresse og adgangskoden: rundtomsklerose. Når du klikker på den lillebitte, sorte trekant til højre for "Husk mig", kommer du ind. Den findes i højre spalte under listen over tidligere indlæg, så scrol ned.

21. Virker alternativ behandling? Ja, ifølge "alternativ forskning".

rundt om skleroseOprettet af Anne-Kirsten Brønserud søn, maj 05, 2013 11:55:39

Fire forskere (1) har sat sig for at finde ud af, hvad der har fået omkring halvdelen af Danmarks befolkning til at benytte alternative behandlingsformer. De har fulgt 46 brugere af akupunktur, zoneterapi eller mindfulness-meditation for blandt andet at få indblik i, hvilke virkninger brugere af alternative behandlingsformer oplever. Brugerne er interviewet tre gange undervejs og har skrevet dagbog om deres behandlingsforløb. Desuden består forskningsprojektets materiale af 92 observationer af behandlinger.

Undersøgelsen viser, at baggrunden for den udbredte brug af alternativ behandling er en voksende tendens til at tage ansvar for sit eget helbred og et ønske om at få løst helbredsproblemer, som lægen ikke har kunnet hjælpe med. Generelt vurderer deltagerne inden for alle tre behandlingsformer, at deres forløb har haft en positiv virkning - dog uden at alle symptomer nødvendigvis er forsvundet.

”Næsten alle brugerne af akupunktur og zoneterapi …. begrunder deres (relativt høje) vurdering af behandlingens virkning med den fysiske bedring (fx færre smerter og afhjælpning af symptomer), de har oplevet som følge af behandlingen”. Næsten alle fremhæver, at de har opnået nogle lindringer af deres symptomer, og at de har fået nye handlemuligheder. Især brugere af mindfulness-meditation føler, at de har fået et redskab, de har glæde af i hverdagen og kan bruge til at forebygge fremtidig sygdom med.

Selvom brugere af alternativ behandling ser tegn på, at den virker, er det ”kun lykkedes i få tilfælde …. at påvise videnskabelig evidens for alternative behandlingsformers effekt”. (2) Forklaringen på det paradoks skal findes i, at den forskningsmetode, som er gængs og har sin berettigelse, når der forskes i medicin, også bruges som målestok på forskning i alternativ behandling. Inden for konventionel medicin er idealet de randomiserede placebo-kontrollerede undersøgelser, der som det eneste anses for at kunne levere evidens. (3) Det betyder, at læger inden for det konventionelle behandlingssystem ved at henvise til ”evidens” kan få alternativ behandling til at ”fremstå underlegent i kampen for anerkendelse og legitimitet”. (4)

Selvom evidens-baseret forskning harmonerer dårligt med mulighederne for at måle effekter af alternative behandlingsformer, anvendes de også i effektstudier af alternative behandlingsformer. Det er imidlertid problematisk, for - som forfatterne påpeger - bliver visse dimensioner af behandlingseffekter overset i gængse videnskabelige effektmålinger. Den slags undersøgelser har ”blinde pletter”; de måler det måleligt tilgængelige, men ikke de mere uhåndgribelige og sammensatte effekter såsom langtidseffekter, symptomer uden for den specifikke diagnose, det generelle velbefindende, det at brugerne har fået øget fokus på deres sundhed og en ændret sundhedsadfærd (fx sundere mad-, motions og/eller alkoholvaner, rygestop, bedre selvomsorg, m.m.). Gængse undersøgelser er baseret på behandlinger, som har fundet sted og på de forhold, som er tilgængelige på undersøgelsestidspunktet, men inddrager ikke fremtidige dimensioner af sygdommen. Brugerne af alternativ behandling regner med, at de opnåede resultater vil udvikle sig videre i samme retning, og oftest varer virkningen ved efter afslutningen af behandlingsforløbet.

Desuden er gængse undersøgelser baseret på én standardiseret behandling af alle deltagerne, men alternativ behandling er oftest individualiseret og varierer fra klient til klient. Forfatterne citerer en britisk sociolog (5) for at sige, at ”kvalitative individuelle undersøgelser centreret om klienternes subjektive erfaringer [forekommer] mere hensigtsmæssige, da alternative behandlinger oftest er tilpasset den enkelte klient, snarere end de er standardprocedurer ud fra gængse betingelser.”

Endnu en grund til at det er vanskeligt eller umuligt at anvende den gængse metode på forskning i alternative behandlingsformer er, at brugerne ofte anvender flere forskellige strategier på samme tid, men evidens-baseret forskning undersøger én afgrænset behandlingsmetode eller ét middel ad gangen. Brugere af alternativ behandling anlægger ofte en helhedsvurdering af helbredet - dvs. oplever, at der er flere grunde til, at de er blevet syge - så det forekommer dem relevant at anvende mange forskellige behandlingsformer.

Disse fire forskere lægger med egne ord op til en ”fremtidig effektdiskussion”, hvor man overvejer følgende: ”Kan accepterede egenskaber ved ”effekter” være så forskellige som fysiologiske parametre … og hverdagslivsmønstre? Spørgsmålet indebærer en diskussion af, om en gyldig effekt i en evidensbaseret behandling for fx en kredsløbssygdom - ud over et forbedret blodtryk - kan være ændringer i fysiske bevægelsesmønstre i hverdagen? Accepteres mange dimensioner af ”effekt” i en evidensbaseret medicin, så åbnes der måske op for bredere behandlingsmuligheder, herunder visse former for det, der i dagens Danmark betegnes som alternativ behandling.”

Det er altså både muligt og mere hensigtsmæssigt at forske i alternativ behandling med andre forskningsmetoder end de gængse! Forfatterne stiller selv spørgsmålstegn ved, ”hvilken interesse en magtfuld lægemiddelindustri eller lægeprofession så end skulle have i en sådan åbning”, (6) men der er vel ingen, som tvivler på, at det ville være i både borgernes og samfundets interesse?!

Henvisninger:

(1) Forfatterne til ”Kampen med kroppen. Alternativ behandling i et bruger- og samfundsperspektiv”, Aarhus Universitetsforlag 2012: Inge Kryger Pedersen, Matilde Høybye-Mortensen, Reinhard Stelter og Charlotte Baarts.

(2) ”Kampen med kroppen” side 111.

(3) I indlæg nr. 1 og 19 her på bloggen har jeg skrevet om ”evidens”.

(4) ”Kampen med kroppen” side 92.

(5) Saks, Mike (2005): ”Improving the research base of complementary and alternative medicine”, Complementary Therapies in Clinical Practice, 11, 1-3.

(6) ”Kampen med kroppen” side 133.


Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.