rundtomsklerose

rundtomsklerose

Om denne blog

Jeg vil via denne blog dele nyheder, erfaringer og overvejelser om sklerose og relaterede emner med dig.

For at kunne skrive en kommentar skal du tilføjes som bruger; send mig din e-mail adresse, hvis du ønsker dét. Brugere kan logge sig ind med deres e-mail adresse og adgangskoden: rundtomsklerose. Når du klikker på den lillebitte, sorte trekant til højre for "Husk mig", kommer du ind. Den findes i højre spalte under listen over tidligere indlæg, så scrol ned.

26. Tarmflora, madforgiftning og sklerose

rundt om skleroseOprettet af Anne-Kirsten Brønserud tir, maj 13, 2014 16:19:39

I sidste nummer af ”Mit Helbred” (1) var der en artikel med overskriften:

”Sklerose kan opstå på grund af madforgiftning”

Artiklen omhandler undersøgelser (2), som tyder på, at madforgiftning med en bestemt bakterie kan være en udløsende faktor ved sklerose.

Det drejer sig om to typer af bakterien Clostridium perfingens, som danner et giftstof ved navn epsilon. I museforsøg har epsilon vist sig at passere blod-hjerne barrieren og dræbe myelinproducerende celler samt celler i øjets nethinde. Som bekendt er både skader på myelinet og synsproblemer knyttet til sklerose.

Giftstoffet epsilon dannes i vores tyndtarm, når vi har spist fødevarer, som indeholder Clostridium perfingens type B eller D. Bakterien kan f. eks. forekomme i grøntsager, kød, fjerkræ, fisk og krydderier. Den kan overleve kogning i op til en time, og den kan vokse i vakuumpakkede fødevarer.

Forskerne undersøgte 37 fødevarer fra et tilfældigt supermarked og fandt bakterien i 13,5 % af dem, og følgelig har næsten alle mennesker været udsat for en eller flere madforgiftninger med Clostridium perfingens.

Artiklen i ”Mit Helbred” beskæftiger sig ikke med, hvad vi kan gøre for at beskytte os mod denne bakterie, som vi tilsyneladende ikke kan undgå at få i os. Dog giver artiklen et vigtigt fingerpeg (skrevet med småt og i parentes?!) i kraft af følgende information:

Clostridium perfringens kan i øvrigt godt være tilstede i tyndtarmen uden at volde problemer - holdt i ave af ikke patogene bakterier.

De ”ikke patogene bakterier” (dvs. de ”ikke sygdomsfremkaldende”) er de bakterier, som er gunstige for os, og som bør være til stede i vores tarme. De kaldes også de ”venlige” tarmbakterier, og når de er i overvægt kan de holde de sygdomsfremkaldende bakterier ”i ave”, så vi ikke bliver syge af dem.

Da jeg skrev ”Rundt om sklerose” var der endnu ikke udført ret meget forskning i sammenhængen mellem sklerose og de bakterier, vi går rundt med i vores tarmsystem. Dog beskæftigede en række behandlere, bl. a. Terry Wahls (3), sig med samspillet mellem fordøjelsessystem, immunforsvar og nervesystem og mente, at fordøjelsens og tarmenes funktion, herunder deres bakterieflora, spiller en central rolle ved autoimmune sygdomme. Min bog har derfor et kapitel om at skabe og opretholde et sundt fordøjelsessystem som led i at få kontrol over sklerosen (side 289ff). Som jeg skrev, kan det være en hurtig og let måde at skabe en sund bakterieflora på at tage kosttilskud med de venlige tarmbakterier (de såkaldte probiotika), som så vil hæmme de skadelige mikroorganismer i tarmen. MEN selvom kosttilskud med probiotika udkonkurrerer de skadelige tarmbakterier, er det vigtigste at spise en kost, som fodrer de venlige tarmbakterier og ikke de problematiske - og dét kan du også finde inspiration til i ”Rundt om sklerose”.

(1) ”Mit Helbred” nr. 2, 2014.

(2) Der gives bl.a. denne reference: Rumah, K.R. et al: Isolation of Clostridium perfringens type B in an Individual at First Clinical Presentation of Multiple Sclerosis Provides Clues for Environmental Triggers of the Disease. PLoS ONE 2013. 8(10): e76359. di:10.1371

(3) Se indlæg nr. 7 og 4 her på bloggen.