rundtomsklerose

rundtomsklerose

Om denne blog

Jeg vil via denne blog dele nyheder, erfaringer og overvejelser om sklerose og relaterede emner med dig.

For at kunne skrive en kommentar skal du tilføjes som bruger; send mig din e-mail adresse, hvis du ønsker dét. Brugere kan logge sig ind med deres e-mail adresse og adgangskoden: rundtomsklerose. Når du klikker på den lillebitte, sorte trekant til højre for "Husk mig", kommer du ind. Den findes i højre spalte under listen over tidligere indlæg, så scrol ned.

Indlæg 2: Får du spist 9 kopper frugt og grønt om dagen?

rundt om skleroseOprettet af Anne-Kirsten Brønserud fre, august 31, 2012 13:17:05

Da jeg læste, at den amerikanske læge Terry Wahls rejste sig fra kørestolen efter at have spist 9 kopper grøntsager og frugt om dagen i et årstid, tænkte jeg straks: Det vil jeg også gøre! Men hvordan pokker får jeg spist så store mænger frugt og grønt?

Terry Wahls havde haft sklerose i fire år og havde modtaget de medicinske behandlinger, som nogle af USA´s bedste neurologer anbefalede hende. Alligevel var hun blevet så svag, at hun ikke kunne sidde op, men var nødt til at ligge tilbagelænet i en kørestol. Så droppede hun medicinen og udviklede sit eget kost-program: ”The Wahls Diet”, som leverer de næringsstoffer, der er nødvendige for velfungerende mitokondrier (cellernes ”energifabrikker”) og for dannelse af myelin og signalstoffer i nervesystemet. Hendes bog ”Minding My Mitochondria” med undertitlen ”How I overcame secondary progressive multiple sclerosis (MS) and got out of my wheelchair” kan anbefales!

Det primære i kosten udgøres af bladgrønt og ikke-stivelsesholdige grøntsager samt frugt, fisk og nu og da kød fra dyr, som har gået på græs. Alt naturligvis økologisk for at undgå de pesticidrester og sundhedsskadelige kemikalier, som man får i sig, hvis man spiser ikke-økologiske fødevarer. Ved hvert måltid spiser man først og fremmest 3 kopper grøntsager og/eller frugt fordelt således:

Den ene kop skal bestå af de svovlholdige grøntsager, dvs. løg (alle slags løg, porrer, purløg, hvidløg), svampe (alle slags, f. eks. champignon og Shiitake svampe), grønne grøntsager/bladgrønt (spinat, ruccola-salat, friséesalat, vårsalat, Romaine-salat, Bok Choy, rødbedetop, majroe-top, karse, brøndkarse, persille, bladbede, rødbladet salatsennep, kørvel, storbladet havekarse, majroe, radise, ræddike) samt kålfamilien (grønkål, knudekål, savoykål, spidskål, rosenkål, rødkål, hvidkål, kinakål, blomkål, broccoli, mizunakål, palmekål).

Den anden kop skal bestå af de stærktfarvede, antioxidant-rige grøntsager og frugter. For at få mange forskellige antioxidanter skal man sørge for hver dag at få noget af alle farver: rød (f. eks. rød peberfrugt, tomat, jordbær og andre røde bær, vandmelon), blå/sort (f. eks. blå vindruer, blåbær, brombær, morbær, hyldebær, blommer, Aroniabær, rødbede, blå gulerødder) og gul/orange (f. eks. gulerod, gul squash, Hokaido-græskar, appelsin, ananas, orange peberfrugter, melon, ananas, fersken, yams/sødkartoffel).

Den tredje kop kan bestå af grøntsager efter eget valg, f. eks. aubergine, avocado, fennikel, selleri, pastinak, asparges, grønne bønner, ærter, majs, m.m.

Hvide kartofler må ikke tælles med i nogen af de tre kopper, da kartofler mest består af stivelse.

Den ene kop kan erstattes af 1 spiseske tangpulver, fordi det indeholder så mange mineraler og sporstoffer. Så er der 8 kopper tilbage. Det får jeg ikke spist, medmindre jeg fordeler det på tre måltider - eller på to måltider og et mellemmåltid.

Jeg har altid haft sværest ved at få spist nok af bladgrøntsagerne, af de mørkegrønne grøntsager. Indtil jeg begyndte at lave smoothies! Det er forbløffende så meget grønt, der kan kommes i en smoothie, uden at det kan smages. Start eventuelt med en lille smule grønt og forøg gradvist mængden, indtil du rammer en kombination, som indeholder så meget som muligt og stadig smager godt. For tiden ser min daglige smoothie således ud:

1 kop blåbær (jeg har så mange i haven for tiden) eller solbær (fra fryseren)

1 økologisk banan

1 bundt økologisk persille (med stilke; de bliver blendet helt ud) - eller spinat, unge brændenælde-skud, skvalderkål-skud, ruccolasalat, etc.

1 strøget spsk. økologisk hampeprotein-pulver

1 kop økologisk soja- eller rismælk

1 kop kold urtete eller grøn te

2 økologiske iblødsatte dadler (jeg har altid et glas med dadler i vand i køleskabet)

Når smoothien er blendet helt jævn, rører jeg 1 spsk. af min olie i og spiser den med det samme.

Ifølge Wahls er den moderne, vestlige kost årsag til det historisk høje antal kroniske sygdomme, som vi ser i dag. Dissemineret sklerose er en af de sygdomme, som er i stigning. En kost med en forkert sammensætning af makro-næringsstoffer (aminosyrer, fedtstoffer og kulhydrater) og for få mikro-næringsstoffer (vitaminer, mineraler, sporstoffer og sekundære plantestoffer) forsyner ikke kroppen med de ”byggematerialer”, som er nødvendige for at vores celler kan vedligeholde kroppen. Resultatet er degeneration (nedbrydning) af kroppens celler - også nervecellerne. Det ser ud til, at sklerose i starten hænger sammen med inflammation og senere i forløbet hænger sammen med degeneration.

Udover manglen på næringsstoffer skyldes degeneration de frie radikaler, som vi konstant er udsat for. Dels fremkommer der en lille mængde frie radikaler, når stofskiftet ude i cellerne ved hjælp af ilt forbrænder næringsstoffer for at omsætte dem til energi. Dels udsættes vi dagligt for faktorer i vores omgivelser, som øger mængden af frie radikaler og bidrager til celleskader: forureningen af luft, vand og madvarer, mikroorganismer, udstødningsgas, sollys, radioaktiv bestråling, m.m. Frie radikaler dannes også, når vi drikker alkohol, indtager medicin, ryger (eller udsættes for passiv rygning) eller er belastede af tungmetaller (f. eks. af kviksølv fra vores tandfyldninger af amalgam). At gå med en kronisk inflammation i kroppen danner også frie radikaler. Forskere mener, at de frie radikaler kan ødelægge nerveceller og forårsage nedsat funktion af nervesystemet og hjernen og derved fremkalde neurologiske lidelser.

Frie radikaler opstår ved oxidation (iltning) og uskadeliggøres af stoffer kaldet anti-oxidanter. Vitaminerne A, C, E, B1, B5 og B6 er antioxidanter, dvs. forhindrer eller svækker oxidation, dvs. modvirker frie radikaler. Mange forskellige plantestoffer fungerer også som antioxidanter, f. eks. farvestofferne i frugt og grønt. Det er oftest sådan, at jo stærkere farve, jo højere er indholdet af antioxidanter.

For at sikre at mine celler har rigeligt med antioxidanter til rådighed forsøger jeg at spise grøntsager og frugter af alle farver hver dag - og der er flere og flere dage, hvor jeg kommer op på 9 kopper i alt.

Du kan få idéer til, hvordan du får spist mere frugt og grønt i min bog: ”Rundt om sklerose”.