rundtomsklerose

rundtomsklerose

Om denne blog

Jeg vil via denne blog dele nyheder, erfaringer og overvejelser om sklerose og relaterede emner med dig.

For at kunne skrive en kommentar skal du tilføjes som bruger; send mig din e-mail adresse, hvis du ønsker dét. Brugere kan logge sig ind med deres e-mail adresse og adgangskoden: rundtomsklerose. Når du klikker på den lillebitte, sorte trekant til højre for "Husk mig", kommer du ind. Den findes i højre spalte under listen over tidligere indlæg, så scrol ned.

17. Beskyt dit centralnervesystem med grøntsager fra kål-familien

rundt om skleroseOprettet af Anne-Kirsten Brønserud fre, april 05, 2013 18:27:14

Nu er der bevis for, at svovl-forbindelserne i kål beskytter hjernen og centralnervesystemet.

Terry Wahls omtaler i sit nyhedsbrev af 26.3.13 en ny undersøgelse udført på mus, som viser, at stoffet sulforaphane hjælper med at beskytte hjernecellerne mod inflammation. Ved skader på rygmarven ses både en alt for kraftig inflammation og lammede, dvs. mindre sunde, mitokondrier.

Sulforaphane er en organisk svovl-forbindelse, som bl.a. findes i grøntsager fra kålfamilien.

Man vídste i forvejen, at høj indtagelse af sulforaphane er knyttet til færre tilfælde af cancer og hjertesygdom. Denne undersøgelse, som du kan læse om på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22853439, viste, at indtagelse af sulforaphane forbedrede helbredelseshastigheden ved skader på rygmarven. Stoffet udvirkede gavnlige forandringer i den måde, som cellerne læste sit DNA på. Resultatet var en dæmpning af den alt for store inflammation og den deraf følgende skade fra de lammede mitokondrier, som normalt er til stede ved skader på rygmarven.

Her er altså endnu en god grund til at sørge for hyppigt at spise grøntsager fra kål-familien. Imidlertid har flere spurgt mig, hvordan pokker de får spist noget mere kål, som de anser for en kedelig fødevare.

For det første omfatter kålfamilien flere grøntsager, end man lige tænker over; f. eks. blomkål, broccoli, rosenkål, hvidkål, spidskål, rødkål, grønkål, palmekål, rucola-salat, brøndkarse, nogle orientalske bladgrøntsager, majroe, kålrabi og radise, så der er mulighed for variation.

Jeg fik i dag tilsendt en opskrift med laks, rosenkål og broccoli, som havde følgende anbefaling med på vejen: Uhm, dette er rigtig GLAD MAD! Retten indeholder nemlig flere fødevarer, der, når de indtages i samme måltid, medvirker til serotonin produktionen (laks, broccoli, rosenkål og fuldkornspasta). God appetit ♥

Se opskriften på http://www.hjerteforeningen.dk/index.php?pageid=27&rid=187402

Den er let at gøre velegnet til mennesker med sklerose; udskift sødmælken med en vegetabilsk mælk og udskift eventuelt fuldkornspasta’en med en glutenfri pasta eller med ris.

For det andet kan man ved at bruge kål i sin daglige grøntsagsjuice let få en masse kål indenbords. På den måde bruger jeg alene et kålhovede (spidskål eller hvidkål) om ugen. I dag pressede jeg juice af hvidkål, gulerødder, 1 æble, 1 tyk skive citron (med skræl) og 1 tynd skive ingefær; jeg rørte 1 spiseske hørfrøolie og 1 teske Spirulina-pulver i. Smukt og velsmagende!