rundtomsklerose

rundtomsklerose

Om denne blog

Jeg vil via denne blog dele nyheder, erfaringer og overvejelser om sklerose og relaterede emner med dig.

For at kunne skrive en kommentar skal du tilføjes som bruger; send mig din e-mail adresse, hvis du ønsker dét. Brugere kan logge sig ind med deres e-mail adresse og adgangskoden: rundtomsklerose. Når du klikker på den lillebitte, sorte trekant til højre for "Husk mig", kommer du ind. Den findes i højre spalte under listen over tidligere indlæg, så scrol ned.

11. I denne søde juletid må vi styre den søde tand

rundt om skleroseOprettet af Anne-Kirsten Brønserud tor, december 06, 2012 15:34:09

Julen nærmer sig, og der dumper jævnligt opskrifter på ”sunde” julegodter ned i min indbakke. Hjemmelavet konfekt af økologiske tørrede frugter og nødder/mandler er naturligvis et sundere valg end traditionelle julegodter. Men selv dét skal nydes med måde, for det indeholder meget sukker.

Jeg har netop genlæst Ann Boroch’s bog ”Healing Multiple Sclerosis. Diet, Detox & Nutritional Makeover for Total Recovery”, som anbefaler mennesker med sklerose at undgå alle sødestoffer på nær stevia og xylitol. (”SteviaSød” og ”Birkesød” kan købes i Matas og helsekostforretninger).*
Boroch’s argument for at holde sig fra sukker er, at det skaber grobund for overvækst af candida-svamp i tarmene, hvilket er en stor belastning for immunsystemet. Faktisk mener Boroch, at overvækst af candida er den væsentligste årsag til sklerose, og hendes opskrift på at opnå fuldstændig helbredelse (= ”total recovery”) fra sklerose omfatter blandt andet en kur mod candida. Det betyder, at man skal stoppe med alle slags sukker, også honning. De første tre måneder af hendes kur skal man også undgå tørret frugt og en række andre meget sukkerholdige frugter, og hun anbefaler, at man kun spiser ét stykke frugt om dagen.

I dag har hun ingen symptomer på sklerose, og bag i hendes bog er der eksempler på flere som ved at følge hendes plan ligeledes er blevet symptomfri. Hendes plan går ud på at skabe balance både fysisk, psykisk og spirituelt.

Den 5.12.2012 hørte jeg på www.whatwomenmustknow.com et interview med Dr. Marcus Sircus, hvis bog ”Changing the Landscape of Cancer” netop er udkommet. Ny forskning viser, at én af de væsentligste årsager til cancer er et højt indtag af sukker. (En anden er at bære rundt på belastende følelsesmæssig bagage).

Når vi spiser hvidt sukker eller andre koncentrerede former for sukker, stiger niveauet af insulin i blodet. Dét øger mængden af østrogen (og andre hormoner) og risikoen for cancer. Kræftceller elsker sukker!

Hvor er det dejligt, at jeg mindsker risikoen for cancer ved at spise på en måde, som modvirker sklerose! I "Rundt om sklerose" kan du læse om, hvordan forhøjet blodsukkerniveau og dermed øget insulinproduktion fremmer inflammation (side 193 - 208) og om at få bugt med candida (side 301 - 303).

* Du kan læse om xylitol på www.nutriculamagazine.com/xylitol-our-sweet-salvation/ og om stevia på www.videnskab.dk/emne/stevia "