rundtomsklerose

rundtomsklerose

Om denne blog

Jeg vil via denne blog dele nyheder, erfaringer og overvejelser om sklerose og relaterede emner med dig.

For at kunne skrive en kommentar skal du tilføjes som bruger; send mig din e-mail adresse, hvis du ønsker dét. Brugere kan logge sig ind med deres e-mail adresse og adgangskoden: rundtomsklerose. Når du klikker på den lillebitte, sorte trekant til højre for "Husk mig", kommer du ind. Den findes i højre spalte under listen over tidligere indlæg, så scrol ned.

10. Spis grønt og glem alt om kolesterol

rundt om skleroseOprettet af Anne-Kirsten Brønserud fre, november 30, 2012 17:54:16

Folk valfarter til lægen for at få målt deres kolesteroltal, og de fleste læger udskriver med rund hånd recept på kolesterolsænkende medicin (de såkaldte statiner) til alle med ”for højt kolesteroltal” og til mennesker, som er ”i farezonen” af andre grunde, dvs. til raske mennesker.

Omkring ½ million danskere tager kolesterolsænkende medicin, fordi et højt niveau af kolesterol i blodet hævdes at forårsage åreforkalkning og dermed hjerte-karsygdomme.

Speciallæge Uffe Ravnskov (hvis forskning og bøger jeg omtaler i afsnittet om kolesterol i ”Rundt om sklerose”) har i årtier forsket i sammenhængen mellem blodets indhold af kolesterol og åreforkalkning og blodpropper. Han fremlægger en lang række studier, som viser, at et højt kolesteroltal ikke giver åreforkalkning og konkluderer, at den påståede sammenhæng er en myte.

Når kolesterol-myten er blevet så udbredt, hænger det bl.a. sammen med, at kolesterolsænkende medicin er en gigantisk forretning. Desværre har den en lang række alvorlige bivirkninger, selvom den oftest fremstilles som helt ufarlig (se min bog).

Mennesker med sklerose har god gavn af kolesterol, som er en af byggestenene i dannelsen af D-vitamin. Desuden er kolesterol nødvendigt for nervesystemets funktion, da det indgår i cellemembraner og nervetråde.

Hele problematikken omkring kolesterol handler om at se på helheden og balancen i vores kost i stedet for at fokusere på et enkelt stof. Kolesterol bliver først farligt, når det oxiderer – ligesom alle andre fedtstoffer. Åreforkalkning opstår hos personer med oxideret kolesterol i kroppen.

Oxidation modgås ved at få tilstrækkeligt med anti-oxidanter i samme måltid som den kolesterolholdige fødevare, dvs. ved at spise masser af grøntsager, krydderurter og frugt.

Altså: ind med grøntsagerne og ud med medicinen!

Faktisk er det her ingen nyhed; mange læger har længe arbejdet for at aflive kolesterol-myten. Under overskriften ”Overbehandling. Raske mennesker bliver patienter” skriver ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling i ”Lørdagsrefeksioner” i ”Kristeligt Dagblad” den 24.11.12:

”Der overdiagnosticeres, overbehandles og overmedicineres”.

En af årsagerne til overbehandlingen er, at ”tærsklerne for, hvad der er sygdom, sænkes. Hver gang man for eksempel nedsætter grænsen for forhøjet blodkolesterol eller blodtryk bare lidt, resulterer det i tusinder af flere ”patienter”.

Jeg kan kun være enig i Ole J. Hartlings konklusion: ”Lægekunstens højt værdsatte evne til at hjælpe de syge bliver mere og mere udfordret af dens øgede tendens til at skade de raske”.